Sådan bliver 1:1-samtaler værdiskabende
Mange organisationer arbejder med 1:1 møder mellem nærmeste leder og medarbejder. Møderne bliver typisk brugt til at sikre, at opgaverne kører, som de skal, og at medarbejderen trives, er motiveret og i positiv udvikling.
1:1 kan også bruges til at trække tråde til MUS, så du netop løbende sætter fokus på de udviklingsområder, der er aftalt. Med den rigtige tilgang til 1:1, kan de altså være med til at sikre, dialogen løbende bliver taget på det rigtige tidspunkt. På den måde skubber 1:1 også positivt på udbyttet fra MUS.
Men i en travl hverdag kan 1:1-møder ende med at blive trivielle – måske fokuserer de for isoleret på opgaver og projekter, måske er det svært at spore sig ind på, hvad der er vigtigt netop nu for medarbejderens trivsel, eller måske bliver de slet ikke prioriteret, når driften kalder.
Det får du ud af webinaret
På webinaret får du inspiration til, hvordan du sikrer, at 1:1 bliver en motiverende og prioriteret samtale for både leder og medarbejder.
- Hvordan du sikrer, at 1:1 bidrager til medarbejderens udvikling og trivsel, og at 1:1 bliver mere end bare en status over aktuelle opgaver
- Hvordan du kan trække tråde fra MUS ind i 1:1-dialogerne, så leder og medarbejder løbende arbejder med de udviklingspunkter, der er relevante, når de er relevante
- Hvordan du sikrer, at samtalerne bliver taget ud fra medarbejderens perspektiv, så de opleves som vedkommende og udviklende
Til sidst vil vi også vise, hvordan Evovias platform kan bidrage til at få mere ud af 1:1, og hvordan du gennem digital nudging kan sikre, at dialogerne bliver noget både leder og medarbejder prioriterer og ser frem til – og hvordan I får arbejdet med de ting, som MUS har sat fokus på.
Webinaret henvender sig til både HR og ledere.
Oplægsholdere:
![]() |
![]() |
Poul Langagergaard |
Joachim Langagergaard |
Tid og sted:
Webinaret blev holdt 7. juni 2023 - ved at udfylde formularen får du adgang til optagelsen.