Medarbejdervitaliserende samtaler

Vital-MUS

I stedet for vores standard MUS-spørgsmål, kan du vælge at benytte Vital-MUS. Det er udviklet af professor Jan Tønnesvang og hans forskerteam. Nøjagtig som ved MUS får du også her hjælp til at styre hele processen. Det vil sige lige fra delvis redigering af spørgeramme > udsendelse af Vitaliseringskompasset, udsagn og spørgsmål > forberedelse > referat > handlingsplan > remindere pr. e-mail ved deadlines > opfølgningssamtaler > evt. grafer og oversigter til ledelsen.

Spørgerammen tager udgangspunkt i medarbejdervitaliserende samtaler, der har sit teoretiske grundlag i vitaliseringspsykologien, som er udviklet af professor, Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Spørgsmålene kan delvist tilpasses den enkelte organisations ønsker og behov. Det betyder, at der for hvert område i Vitaliseringskompasset er et udsagn, som medarbejderen skal forholde sig til på en skala fra 1-6. Til hvert af disse udsagn hører 3 supplerende udsagn, som medarbejderen også skal forholde sig til. Derudover kan lederen vælge at bruge ét ekstra udsagn fra en pulje af mulige udsagn. Lederen kan også selv supplere med et relevant spørgsmål, hvis det ønskes.

Hvis den variant af Vitaliseringskompasset, der omhandler relationen mellem medarbejder og organisation anvendes, er der nogle obligatoriske spørgsmål, der omhandler medarbejderens oplevede bidrag til organisationen.

Se PDF af vitaliseringskompas her.

Alle udsagn er tilrettelagt på en måde, så medarbejderen skal vurdere, om pågældende spørgsmål og svar påvirker det enkeltes behov i positiv eller negativ retning eller slet ikke. Hvert udsagn er ligeledes forsynet med et tekstfelt, hvori medarbejderen kan skrive svar, kommentarer, refleksioner mv., der vedrører det enkelte udsagn. Det er muligt at anvende forskellige spørgerammer til forskellige afdelinger inden for samme organisation. 

  • Lederen sender med et enkelt klik i systemet Vital-MUS-skemaet ud elektronisk til alle medarbejdere, der modtager en e-mail med et link og en invitation til at gå ind i systemet og udfylde Vitaliseringskompasset, vurdere udsagn og besvare spørgsmål som forberedelse til samtalen.

  • Forud for samtalen forholder medarbejderen sig til Vitaliseringskompasset og placerer sig på de fire skalaer fra 1 (lidt) til 6 (meget). Derefter vurderes de supplerende udsagn i relation til de fire behovsområder. Med et klik deler medarbejderen sin besvarelse med lederen op til tre dage før samtalen, så lederen har mulighed for at forberede sig.

  • Samtalen foregår ansigt til ansigt. Konklusioner og aftaler kan skrives ind i systemet undervejs i samtalen via PC eller iPad. På den måde sikres det, at referat, konklusioner og aftaler gemmes i systemet og er tilgængeligt med det samme efter samtalens afslutning.

  • Aftaler kan forsynes med deadlines og prioritering – efterfølgende modtager leder og medarbejder automatisk en påmindelse via mail på datoen for deadline. Det sikrer fremdrift, og at der løbende er fokus på den aftalte kurs.

  • Referatet arkiveres automatisk i systemet hos både leder og medarbejder, når der klikkes på Afslut-knappen.
     
  • Alle aftaler samles automatisk i én oversigt for alle medarbejdere 5 år tilbage. Her kan lederen sortere, filtrere og fritekstsøge efter aftaler. Farvekoder viser helt enkelt, hvilke aftaler der ligger ude i fremtiden, og hvilke der er påbegyndt (gul), afsluttet (grøn) eller overskredet (rød).
     
  • Det er muligt at gennemføre medarbejdervitaliserende opfølgningssamtaler så mange gange, der er behov for det. I samarbejde med medarbejderen kan lederen følge op på, hvordan det går med at holde den aftalte kurs. Ændringer akkumuleres i aftale-oversigten med dato for indgåelse.

  • HR eller øverste chef kan også se alle aftaler i hele organisationen – uden at fortroligheden om samtalens indhold kompromitteres.

  • Alle er forberedt til den medarbejder­vitaliserende samtale, hvilket skaber grundlag for en fokuseret og helhedsorienteret samtale.