Samarbejde

Evovia i et nyt samarbejde med Aarhus Universitet

Et nyt MUS-koncept – Vital-MUS – er resultatet af et nyt samarbejde mellem professor på Aarhus Universitets Psykologiske Institut Jan Tønnesvang og Evovia.

Af Poul Langagergaard
Blog
Et nyt MUS-koncept – Vital-MUS – er resultatet af et nyt samarbejde mellem professor på Aarhus Universitets Psykologiske Institut Jan Tønnesvang og Evovia.
 

Jan Tønnesvang og hans assistent har udviklet et vitaliseringskompas til brug for samtaler, der tager udgangspunkt i, at vi har nogle grundlæggende psykologiske behov. Vi skal opleve mening med det, vi gør; føle, at vi hører til et sted, at vi kan være os selv, og at vi kan mestre det, vi laver.

Med udgangspunkt i vitaliseringskompasset har Evovia og Jan Tønnesvang udarbejdet det nye MUS-koncept Vital-MUS, som distribueres af Evovia.

 

Ud at flyve med akademisk viden

Jan Tønnesvang ser samarbejdet med Evovia som en mulighed for, at hans akademiske arbejde ved skrivebordet kan komme ud og gøre gavn ved arbejdsborde og på arbejdspladser.

”Jeg kunne se en mulighed for, at nogle af de ting, jeg har udviklet, kunne komme ud at flyve og komme længere omkring. Jeg underviser på en masteruddannelse i ledelse for offentlige ledere. Når nogle af dem vil prøve Vital-MUS, kan jeg nu orientere dem om, at de let kan komme i gang ved at få en digital opsætning af det fra Evovia.”

 

Mennesker før penge

Både Jan Tønnesvang og Evovia ser sådan på det, at mennesker skal komme før penge.

”Jeg har i meget høj grad oplevet, at det i samarbejdet med Evovia ikke har handlet om at gøre en god forretning, men om at gøre noget, der er godt for medarbejderne. Jeg skal heller ikke tjene penge, men lade mit videnskabelige arbejde gøre gavn i samfundet, som lønner mig. Og jeg tror, Vital-MUS vil gøre gavn,” siger Jan Tønnesvang.

Evovias CEO Poul Langagergaard:
”Det er en af hovedpointerne for Evovia, at virksomhedernes guld ligger begravet i medarbejderne. Vejen til en god bundlinje går gennem en god medarbejderpleje. En tilsvarende holdning har vi mødt hos Jan Tønnesvang. For ham har det ikke handlet om at promovere egne teorier og modeller, men om at udarbejde noget, der kan hjælpe mennesker til et mere rigt og autentisk liv.”

 

En ekstra ret på MUS-buffeten

Vital-MUS bliver et nyt produkt for Evovia, men erstatter ikke deres eksisterende elektroniske MUS-skema.

”Vital-MUS er en ekstra ret på vores MUS-buffet. Vi vil gerne udbrede, hvad der kan fremme medarbejdertrivslen på danske arbejdspladser, og vi tilbyder derfor Vital-MUS på vores digitale platform for at gøre det let at bruge. Samtidig er det vigtigt for os, at det, vi anbefaler, er videnskabeligt forankret, så også af den grund er et samarbejde med Aarhus Universitet meget værdifuldt for os,” siger markedsdirektør i Evovia Joachim Langagergaard.