FREMTIDENS MUS er digital

MUS-samtaler på papir er nok ikke fremtiden

Mange glemmer det vigtige opfølgningsarbejde, når skemaet først er arkiveret i personalemappen
Af Joachim Langagergaard
Blog

Hos Evovia er vi dagligt i dialog med topledere, ledergrupper og HR-folk, der søger en dialog, fordi de ønsker at optimere udbyttet af alle de timer, organisationen investerer i MUS-samtaler. MUS kan have stor effekt, men der er virkelig mange ting, der kan spænde ben for et godt udbytte:

  • Mange steder halter forberedelsen, så samtalen bliver styret af indskydelser
  • Mange glemmer det vigtige opfølgningsarbejde, når skemaet først er arkiveret i personalemappen.  
  • Andre savner en rød tråd gennem alle samtalerne – eller en klar kobling til organisationens strategiske behov og krav til kompetence i fremtiden.
  • Den praktiske håndtering er også flere steder tung og kan lægge en HR afdeling ned i flere uger.
  • Og endelig sidder rigtig mange ledergrupper tilbage efter hele processen uden overblik eller nogen som helst fornemmelse af, hvordan hele processen egentlig er gået… Om det hele har rykket i den rigtige retning?

Det er hér, mange udbryder noget i retning af overskriften: ”MUS på papir er nok ikke fremtiden”. Når vi ind imellem hører mennesker være utilfredse med MUS generelt, skyldes det næsten altid et eller flere af ovenstående fem benspænd.

Læse mere i vores guide til den gode MUS-samtale.

Men MUS-samtalen er et fantastisk ledelsesværktøj, hvis de fem benspænd kan undgås. Og flere af ovenstående udfordringer kan undgås ved blot at arbejde mere systematisk. MEN det viser sig i den virkelige verden at være meget ambitiøst at tro, at samtlige ledere og medarbejdere kan løse det ved bare at blive mere omhyggelige og systematiske! Det sker ikke! Ikke fordi ledere og medarbejdere ikke vil forberede sig og følge op på alle aftalerne – men fordi rigtig mange ledere og medarbejdere har en travl hverdag, så alle de gode tanker fra MU-samtalen ganske enkelt drukner i travlhed.

Løsningen er helt enkelt at digitalisere MUS-arbejdet. Ikke bare med et skema, der så kan printes ud – og evt. scannes ind igen, så det kan lagres digitalt. Men en digitalisering af hele processen, forberedelsen, opfølgningen, referatet, remindere pr. mail, grafiske overblik over aftaler, kompetencer, fremskridt, osv.

De små 650 organisationer, der lige nu anvender Evovia, får foræret:

  • Sikkerhed for at medarbejderne har forberedt sig i god tid inden samtalen.
  • Alle aftaler indgået på en MUS er forsynet med en konkret deadline – og systemet sender automatisk remindertil både leder og medarbejder.
  • Med fx kompetencespindelvæv kan lederne skabe fælles fokus på de strategiske kompetence-behov for hele afdelingen eller organisationen og dermed sikre den røde tråd gennem alle MU-samtalerne. Læs evt. om, hvordan UNICEF har hævet overliggeren med denne teknik.
  • HR afdelingernes rolle ændrer sig fra at håndtere bunker af papir til det mere strategiske arbejde med at sikre, at kompetenceaftalerne nøje svarer til organisationens fremtidige behov.
  • Ledelsen får efter processen mulighed for at sammenligne afdelinger og enheder på grafer, der automatisk genereres af systemet. På den måde kan der skabes fælles bevidsthed om, hvor årets MUS virkelig har rykket – og hvor der fortsat er behov for ledelsesmæssigt fokus og handling.

Det lyder enkelt. Det er det også.

Prøv gratis version